Blodtappersagen er en yderst sjælden sag

I Danmark findes der kun et enkelt fortilfælde som Blodtappersagen.

Blodtappersagen
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Sager som Blodtappersagen, hvor en mor fra Skjern er tiltalt for at have tappet blod fra sin egen søn, er yderst sjældne. Faktisk er det 30 år siden, det danske retssystem sidst har behandlet en lignende sag. 

I 1989 blev en mor fra Nr. Snede dømt for at skade sit ene barn og dræbe sit andet. Hun fik seks års fængsel.  

- Vi ved jo ikke, hvor hyppigt det er, ligesom man ikke ved, hvor hyppigt mere traditionel børnemishandling er, fortæller Karin Lassen, der er overlæge på Odense Universitetshospital. 

Hun skyder på, at hun hvert år ser mellem to og fem mødre, hvor hun mistænker en grad af Münchausen by Proxy.

- Vi regner med, at der er et meget stort mørketal. Vi har nogle engelske tal, der viser, at mellem en halv og en ud af 100.000 har lidelsen. Jeg vil tro, at det er det samme i Danmark, men jeg tror ikke, at vi har nogen opgørelser over det, siger Karin Lassen. 

- Deres mål er nok, at gøre dem så syge, at de skal ind og have behandling, men det er ikke deres hensigt at dræbe dem. Det tror jeg, er et uheld, hvis de kommer til det.

Sagen om moren fra Nr. Snede er den eneste TV MIDTVEST har fundet i Danmark. 

Flere sager i udlandet

Selvom der kun findes ét tidligere eksempel i det danske retssystem, så er der flere tilfælde af sager i udlandet. I 2011 blev en mor fra England idømt tre år og tre måneders fængsel for at gøre sin søn syg med vilje. Hun havde tvunget ham til at sidde i kørestol og tvangsfodret ham med medicin.

I 2014 blev en mor fra Kentucky idømt 20 års fængsel for at forgifte sin 5-årige dreng med bordsalt, som han efterfølgende døde.

Torsdag falder der dom i sagen fra Skjern. Sagen kører som nævningesag, og dermed går anklageren efter mindst fire års fængsel. Moren har erkendt, at hun lider af sygdommen Münchausen by Proxy.  

Herunder kan du se et længere program om sagen. 

10:42
En mor fra Skjern er anklaget for at tappe sit eget barn for blod gennem adskillige år. På grund af drengens lave blodprocent troede lægerne, at han var alvorligt syg,