Udvalgsformand: Højhus vil være til gavn for hele området

Formanden for Ikast-Brandes teknik- og miljøudvalg har store forventninger til Bestsellers skyskraber.

Sådan forestiller Bestseller sig, at det nye højhus kommer til at se ud. Foto: Bestseller

Det vil være et stort aktiv for hele området, hvis det lykkes modekoncernen Bestseller at rejse et 317 meter højt højhus i Brande.

Læs også Kommune om gigantisk højhus: Det er et voldsomt statement

Det mener formanden for teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, Henrik Engedahl (V).

Planerne giver ellers anledning til løftede øjenbryn i nabokommunerne. Højhuset vil kunne ses meget langt væk, og i Herning har formanden for byplansudvalget, Ulrik Hyldgaard, denne kommentar.

- Man er gået voldsomt i højden for at lave et statement.

Men Henrik Engedahl mener, at højhuset også vil gøre noget godt for nabobyerne.

- Vi glæder os rigtig meget over, at Legoland ligger i Billund, og at vi kan køre ind og handle i Herning Centret. Selv når de tænder lyset over fodboldstadion i Herning, er vi glade for det.  Nu kommer der så forhåbentligt et stort nyt aktiv til vores region, som vi kan have i fællesskab, siger Henrik Engedahl.

Udover lejligheder og kontorer er det også planen, at der skal være butikker i det nye højhus, men det vil ikke gå ud over de eksisterende butikker, mener Engedahl.

02:12

Se et interview med Henrik Engedahl her.

Luk video

- Jeg tænker, at der både er plads til den lille butik og så til centret. Som jeg forstår det, handler det om at trække kunder til meget længere væk end lige rundt omkring os, siger han.

Politikerne i Ikast-Brande har for nylig besluttet at sende højhus-planerne i høring.

- Alle der har en interesse eller mening, skal komme ud af busken og sende det til den kommunale forvaltning. Og så vil vi forholde os til det, der kommer. Byrådet har enstemmigt vedtaget, at vi gerne vil arbejde for det her, og det er også min overbevisning, at det stadig står ved magt, siger Henrik Engedahl.

Læs også Nabo til højhus splittet: Synd for naturen - godt for byen

06:38

Brande kan snart få et 320 meter højhus i sin skyline - i hvert fald, hvis det står til politikerne i kommunen. I dag gik høringsfasen i gang, efter Ikast-Brande Kommune har godkendt Bestsellers plan om at opføre Vesteuropas højeste tårn ved byen.

Luk video