28:00

Baltikum (4:4)

Baltikum
Udgivet 30. september 2012
4 søndage i træk sætter vi fokus på de baltiske lande og deres kampe for frihed. Mød bl.a 2 unge, der tog til Midt- og Vestjylland for at arbejde, men som nu er taget tilbage til deres hjemlande. Lige nu er det historier om kriminelle fra Litauen og Letland, der hærger og plyndrer i Danmark, når vi snakker om Baltikum. Når TV/MIDT-VEST fire søndage i træk sætter fokus på Estland, Letland og Litauen, er det historien om de tre landes undertrykkelse og senere frihed. Blandt andre fortalt af to unge, der tog til Midt- og Vestjylland for at arbejde, men nu er taget tilbage til deres hjemlande. Journalisten Dalius Norkunas fra Litauen, der gik på sproghøjskole i Holstebro og Liga Treilina fra Letland, der arbejdede i Ådum ved Skjern som malkepige. I dag er hun eksportchef i et firma i Riga. De voksede begge to op under de sidste år af Sovjets herredømme i de tre baltiske lande og oplevede frihedskampen i 1991, da Estland, Letland og Litauen endelig slap fri af det russiske åg. De tre lande måtte således vente i 46 år, efter den 2. Verdenskrig, før de fik deres frihed. 46 lange år, der har sat sine dybe spor, og handler om både tortur og deportation til Sibirien. Med på rejsen er Bent Erik Møller fra Skjern, der var den første, der sendte danske turister i busser til Baltikum lige efter befrielsen. Sognepræst Kirsten Kruchov Sønderby, der er fast gæst i TV/MIDT-VEST`s Kirkemagasin, er også med, og fortæller bl.a. om, hvilken betydning kirken havde under den lange besættelse. I reportagen kommer vi tæt på personer, der kæmpede med livet som indsats mod russerne. De tre lande blev medlem af EU i 2004 og udviklingen går stærkt. Især i de tre hovedstæder, Tallinn, Riga og Vilnius.