Samlet stemme mod atomaffald

Borgmestrene i Skive og Struer prøver nu at samle kollegerne fra de øvrige berørte kommuner for at koordinere modstanden mod at blive atomaffalds-plads.

atomKunst.jpg

Det er i et brev til borgmestrene i Kerteminde, Lolland og Bornholms Kommuner, at de to Midt- og Vestjyske borgmestre forsøger at indbyde til en samlet og koordineret protest mod, at de er udnævnt som mulige atomlossepladser.

Samle kræfterne

"Det har givet en del røre i vores del af landet, og vi har hidtil argumenteret for det urimelige i at anvende vores undergrund på den måde. Men Niels Viggo (Lynghøj, red.) og jeg har talt sammen og aftalt, at vi gerne vil koordinere indsatsen med jer, da det er uværdigt at skubbe "sorteper" videre til hinanden", lyder det i brevet, som både Niels Viggo Lynghøj, Struer, og Flemming Eskildsen, Skive er underskrivere af.

Vil mødes

De opfordrer til et møde, og til at der aftales en samlet reaktion i forhold til minister og landspolitikere. 

- Vi håber, at vi ved fælles front kan hjælpe hinanden og finde en række stærke argumenter for, at undgå at bliver atomaffaldsdepoter, siger Flemming Eskildsen, der også fortæller, at alle borgmestrene har givet tilsagn om at indgå i et samarbejde.

Se interview med Venstre-borgmester Flemming Eskildsen fra Skive om initiativet til en samlet front her

1:17