Eksperter dumper dansk atom-plan

Et slutdepot for atom-affald i Danmark er urealistisk, vurderer udenlandske eksperter.

211112_Atom.jpg

Der prøvebores fortsat i Salling, som er blandt de danske lokationer, der er på tale som kommende atom-affaldsdepot. Det sker alt imens udenlandske eksperter i håndtering af atom-affald i dag sår dyb tvivl om, det overhovedet er realistisk at etablere et såkaldt slutdepot for det radioaktive affald i Danmark.

Helt utænkeligt

Til dagbladet information siger Johan Swahn, der har forsket i opbevaring af atomaffald og er direktør i MKG - en organisation, der overvåger de svenske myndigheders affaldshåndtering:

- Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det.

Nordmand er enig

Også Erling Stranden, der har ledet det udvalg, der har stået for håndteringen af det norske affald, vurderer den danske plan om at deponere affaldet herhjemme som urealistisk.

- Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle I atomsammenhænge små lande så pludselig være i front, siger han til avisen.

Tror på egen analyse

Kritikken for dog ikke hverken sundhedsminister Astrid Krag eller Dansk Dekommissionering, der har det praktisk ansvar for det danske atomaffald til at tvivle på de danske planer.

- Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser det er en mulighed, siger Ole Kastbjerg Nielsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering.

Tre steder

I alt er seks steder i Danmark på tale som mulige affaldsdepoter. De tre af dem ligger i Midt- og Vestjylland med to steder i Skive Kommune, det er Thise og Hvidbjerg og et sted i Struer Kommune, det er på Thyholm.

Se tidligere indslag om atomaffaldet her.

0:55
Atom-affaldet fra Risø kan være på vej til udlandet - folketingets partier er idag blevet enige om at undersøge den mulighed