Yngre mand truede betjente på livet

28-årig mand opførte sig truende over for ordensmagten

To politibetjente udsat for trusler på livet
To politibetjente udsat for trusler på livet
Foto: Flemming Christensen

En 28-årig mand fra Viborg truede i nat to betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi på livet, mens han i en patruljevogn var på vej til afhøring i Holstebro.

Den yngre mand blev, kort før midnat, anholdt for værtshusuorden på Zwei Grosse Bier Bar i Viborg.

To ordensbetjente skulle herefter transportere manden til afhøring, og senere, et ophold i detentionen i Holstebro.

Det var på denne tur at manden fremsatte de meget grove, verbale trusler mod betjentene. Derfor bliver han nu sigtet for trusler mod tjenestemænd i funktion.

Samtidig venter der en sigtelse for balladen på værshuset i Viborg i nat. Manden er senere løsladt, oplyser politiet her til morgen.