Yngre mand dræbt i færdselsulykke

Torsdag morgen blev en ung mand dræbt i en færdselsulykke på Stenbjergvej ved Thisted.

Kort efter klokken 8 mistede en ung mand livet i et solouheld på Stenbjergvej ved Thisted. Ulykken skete to kilometer øst for rundkørslen ved Stenbjerg, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi. Der var to personer i bilen, den ene blev dræbt på stedet, den anden er kørt på sygehuset med småskrammer.Umiddelbart efter ulykken brød bilen i brand.