Wilbek overvejer at forlænge

Wilbek overvejer at forlænge

Klar til at fortsætte som landstræner, hvis Danmark skal arrangere EM.

Ulrik Wilbek fra Viborg er åben over for at fortsætte som landstræner for håndbold-herrerne, når hans kontrakt med Dansk Håndbold Forbund udløber i 2012.

Wilbek siger til Morgenavisen Jyllands Posten, at han gerne fortsætter på posten, hvis Danmark får tildelt værtskabet for EM i 2014.

- Det vil være det største for mig at slutte karrieren med et EM på hjemmebane, siger Wilbek.

Håndboldforbundets direktør Morten Stig Christensen ser også meget gerne Wilbek fortsætte på posten - også selv om Danmark ikke skal arrrangere EM i 2014.