Wilbek: Hvad mon folk tænker om mig?

Ulrik Wilbek har hidtil kun udtalt sig til Ritzau om sit brud med DHF. Nu har han også givet interview til Viborg Stifts Folkeblad om OL-balladen.

Ulrik Wilbek forside BT
Foto: Flemming Christensen

Over for Viborg Stifts Folkeblad bedyrer Ulrik Wilbek, at han under OL var 100 procent loyal over for landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Han vil dog ikke løfte sløret for, hvad der skulle være talt om på de møder i Brasilien, som har givet gisninger om det modsatte.

- Jeg vil end ikke løfte en eneste flig af, hvad der er sagt og gjort på møder. Men der er ikke foregået noget forkert. Der har været helt klare rammer for samarbejdet, og de er ikke brudt, forsikrer Wilbek.

Håndbold-ikonet har haft det skidt med, at anonyme kilder har beskrevet ham som misundelig og parat til at skille sig af med Gudmundur Gudmundsson.

- Hvis det havde været min ambition, kunne jeg jo bare være blevet i jobbet som træner, siger han til avisen og understreger, at han under OL havde et fint forhold til Gudmundsson, som han delte lejlighed med. 

1:58
Wilbeks opsigelsen kom oven på et OL præget af uro.

Men beskyldningerne på forsiden af frokost-aviserne gør indtryk på den succesfulde tidligere landstræner.

- Der er skrevet om mig, at jeg var drevet af misundelse. Så jeg har da tænkt nede i byen, når jeg har set BT’s forside: Hvad mon folk tænker om mig?

Ulrik Wilbek føler sig sikker på at, det ikke er spillere eller folk tæt på, der har spredt rygter. 

Lige nu står han uden fast job med fokus fast rettet mod kommunalvalget 2017, hvor han sigter efter en borgmesterkæde i Viborg.

4:54
Ulrik Wilbek er mest kendt for sine bedrifter på håndboldbanen men var i 1998-2001 politiker i byrådet i Viborg, hvor han nu satser på et comeback. Først skal han overbevise vælgerne om at han vil politikken igen, siger politisk kommentator Ole Dall