Wilbek: Bliver i byrådet hvis borgmesterpost skulle glippe

Ulrik Wilbek ser det som en selvfølge at blive i byrådet, hvis borgmesterposten skulle glippe.

Ulrik Wilbek
Foto: Scanpix / Henning Bagger

Hvis borgmesterposten skulle glippe for Ulrik Wilbek (V) i Viborg Kommune, bliver han som byrådsmedlem. 

- Selvfølgelig gør jeg det. Det siger jo sig selv, når man har brugt de seneste 14 måneder - hver eneste dag - på at forberede det her, så vil jeg da være en konstruktiv stemme i byrådet, siger han til TV MIDTVEST.

I weekenden stod han for skud, da Søren Pape med henvisning til Wilbeks håndboldfortid sagde, at Torsten Nielsens resultater som borgmester i de seneste tre år var vigtigere end Venstre-borgmesterkandidatens medaljer.

- Hvis det stiller mig dårligt, er jeg da ked af det. Rigtig mange mennesker, der går ind i kommunalpolitik har altså noget andet ved siden af - eller har haft noget, fortæller han.

Ugebrevet Mandag Morgen spår, at Wilbek vinder borgmesterkandidaten, når vælgerne skal stemme den 21. november.

2:28