White Water Viborg får politisk opbakning

Planerne om et stort raftinganlæg i Viborg får politisk støtte fra begge fløje.

I Venstre er man i partiet enige om, at det kunne være et godt trækplaster for Viborg med et raftinganlæg på bredden ved Søndersø på østsiden, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Men også socialdemokraten Jens Ravn bakker tanken op:

- Det er ikke noget, vi har drøftet så meget i partiet, men min egen holdning til White Water Viborg er ovre i den side, der hedder begejstret, siger kulturudvalgsmedlem Jens Ravn til Viborg Stifts Folkeblad.

Det vil koste 48 mio. kroner at bygge raftinganlægget. Det er ikke umiddelbart penge kommunen kan hoste op med. Her håber begge politiske fløje, at private investorer vil hjælpe til med at realisere projektet.

TV MIDTVEST bragte i maj 2012 dette indslag om White Water Viborg.

01:42 Luk video