Wagner: Politiet havde en tynd sag

Den 48-åriges advokat er ikke overrasket over løsladelsen. Han siger, at hans klient nu vil kræve erstatning for uberettiget fængsling.

100107_maria_drab001.jpg

Advokat Morten Wagner, der er forsvarer for den 48-årige mand, der har været fængslet i Maria-sagen, er langt fra overrasket over løsladelsen.

Wagner har hele tiden ment, at politiets sigtelse byggede på et tyndt grundlag - blandt andet, at den 48-årige var nervøs, da han blev afhørt af politiet.

Advokaten betragter nu sin klient som 100 procent renset for mistanke.

Den 48-årige vil ifølge Wagner nu kræve erstatning for uberettiget fængsling - hvor stort beløb ved advokaten endnu ikke.

Wagner mener i øvrigt, at de mange personer, der på sociale netværk har udtalt sig om den 48-åriges skyld, nu må have en dårlig smag i munden.

 - Næste gang skal de nok være lidt forsigtige med at udtale sig om noget, de ikke har forstand på, siger Wagner.

Interview med Morten Wagner: