Vrede hos Dragsbæk

- Det kan være at vores fremtid ligger i udlandet, siger bestyrelsesformand

NyDragsbaek.jpg

Den arbejdende bestyrelsesformand på Dragsbæk Margarine, Mogens Nielsen, er vred over regeringens skatteforlig med Dansk Folkeparti.

Forliget indeholdet en afgift på 25 kroner per kilo mættet fedt. Det vil ifølge Mogens Nielsen betyde ekstra afgifter på 400 millioner kroner for margarine-fabrikken i Thisted. En ekstra afgift som bliver lagt på prisen - og det vil betyde faldende salg, mener han.

- Der er en masse banker, der har gjort det dårligt. Og de bliver hjulpet, fordi der har været en dårlig ledelse... Vi har en god forretning. Og vi kan kun lukkes af staten. Det er da for dårligt, siger Mogens Nielsen.

- Fremtiden i Danmark ser ikke lovende ud. Vi har heldigvis også fabrikker i udlandet. Det kan være, at vi skal lægge vores kræfter der, siger bestyrelsesformanden for Dragsbæk Margarine.

Interview med Mogens Nielsen:

1:16