Vov på kommando

Over 100 hunde og deres ejere er i denne weekend samlet til Dog Sport i Herning.

Det er ikke for sjov, når de over 100 brugshunde dyster om at være den bedste i denne weekend. Dommerne er hentet i Tyskland og har dømt verdensmesterskaber og amerikanske mesterskaber, og det kræver fuld koncentration over to dage af både hunde og førere for at komme helt til tops.

Dog Sport går ud på, at hundene dyster i lydighed og forsvar. Hundene skal blandt andet gå og sætte sig helt korrekt ved siden af deres ejere. De skal over forhindringer, og så skal de ikke mindst vise, de kan høre efter. De deltagende hunde er af racerne Schæfer, Rottweilere, Dobermann, Schnauzere og Bordercollie.

Konkurrencen løber indtil søndag eftermiddag, og det er gratis at møde op som tilskuer på Lollandsvej nummer 8 i Herning.

01:07 Luk video