Voldsomt solouheld ved Silkeborg

Søndag aften måtte en ung mand skæres fri fra bilen efter et soloheld i Them ved Silkeborg.

1:01
Foto: 24-7news

En 19-årig mand fra Brædstrup slap billigt fra et ellers voldsomt soloheld i Them kort før klokken ti søndag aften.

På Eksportvej kørte han ind i et vejskilt og fortsatte herefter hen over et græsareal og ned i en grøft, hvor bilen ramlede ind i en mur på en industribygning. 

Manden i bilen blev efterfølgende kørt på skadestuen i Aarhus til undersøgelse. Heldigvis slap han fra uheldet uden alvorlige skader.

Ifølge vagtchef Lars Even fik politiet taget en blodprøve på manden på grund af mistanke om spirituskørsel.