Voldsom trafikulykke i Silkeborg

En 26-årig kvindes tilstand betegnes som meget kritisk, efter hun her til aften blev frontalt påkørt på Vestre Ringgade i Silkeborg.

Trafikulykke_nat.jpg
Foto: Arkiv

Politiet modtog kl. 18.49 en anmeldelse om en frontal påkørsel af en 26-årig kvinde på Vestre Ringgade i Silkeborg - over for OK-tankstationen. Hendes tilstand betegnes af vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi som meget kritisk. Hun blev efter ulykken kørt direkte til traumecentrer i Aarhus.

- En 70-årig mand fra lokalområdet kommer kørende i sydvestlig regning af vejen, og her rammer han kvinden frontalt, der passerer vejen, siger Rene Pagh, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden gik ikke over vejen ved et fodgængeroverfelt.

En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved påkørslen.