Voldsom trafikulykke i Sdr. Felding

En 22-årig mand fra Herning blev tirsdag kørt på sygehuset med en brækket hofte efter en trafikulykke i Sdr. Felding.

ULYKKEFELDING001.jpg

Ulykken skete på Vardevej nord for Sdr. Felding ved halv to-tiden. Uvist af hvilke årsdager kom føreren af en mindre varevogn over i den modsatte kørebane. Her ramte han frontalt ind i en modkørende lastbil. Begge biler kørte omkring 80 kilometer i timen, fortæller politiet.

Manden i varevognen måtte skæres fri og overføres til sygehuset i Herning. Han havde brækket hoften, men er uden for livsfare. Føreren af lastbilen, en 55-årig mand fra Randers, slap med små skrammer.

Vejen var spærret en times tid, mens oprydningsarbejdet stod på.