Voldsom gårdbrand i Lemvig

En gårdbrand på Nissumvej i Lemvig har kostet 20 kvier livet. Brandvæsenet efterslukker stadigvæk branden.

Gaardbrand-Lemvig.jpg

Omkring klokken 5.20 onsdag morgen brød der brand i et halmlager på en gård på Nissumvej i Lemvig. Det oplyser vagtchefen ved Midt - og Vestjyllands Politi.

Branden udviklede sig voldsomt og meget hurtigt, idet ilden fik fat i noget dieselolie, der udviklede tyk og sort røg.

Ved branden blev 20 kvie-kalve en i nærliggende stald forgiftet af den kraftige røg, og en dyrelæge måtte derfor hastes til stedet for at aflive dyrene på grund af både røg - og brandskader. Det lykkedes dog at få reddet godt 30 dyr ud fra andre bygninger.

Ukendt brandårsag

Politi og brandvæsen mødte talstærkt frem, og branden efterslukkes her til morgen fortsat. Nu skal politiets teknikere undersøge brandstedet nærmere, før den endelige brandårsag kan fastslås.

Ingen personer kom til skade ved branden.