Voldsom brand ved galleri

Årsagen til brand på Nordmors er stadig ukendt.

011011_1Brand.jpg

Natten til torsdag udbrød der en voldsom brand i udbygningerne ved Galleri Hesselbjerg på Nordmors.

Galleriet holder til i stuehuset, som ikke blev berørt af branden - men den trelængede udbygning er til gengæld stort set brændt ned. Alarmen gik klokken 02.59, og bygningerne var helt overtændte, da brandfolkene nåede frem.

Beredskabsinspektør Niels Pedersen fra Morsø Kommune oplyser, at taget allerede var faldet af laden, da slukningsarbejdet gik i gang. Brandfolkene fra Mors fik hjælp til arbejdet af beredskabsstyrelsen fra Thisted.

Årsagen til branden er stadig ukendt - der skal derfor laves tekniske undersøgelser på stedet, oplyser Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.