Voldsom brand i Holstebro

Brand i ejendom i Holstebro. Ingen mennesker i fare.

brand3_type1.JPG

Ejendommen på Skjernvej 90 i Holstebro er tirsdag aften brudt i brand.

- Det er voldsomt og det flyver rundt med alt muligt, siger TV/MIDT-VEST's reporter Peter Pedersen.

Politi og brandvæsen er massivt til stede - blandt andet fire slukningskøretøjer. Ved 19-tiden kæmpede brandfolk med at slukke branden og undgå, at nabohuset ikke også blev antændt.

Lidt før kl. 20 tirsdag aften havde brandvæsenet fået styr på ilden inden den bredte sig til en beboelsesejendom. Et garageanlæg nedbrændte.