Voldeligt opgør i Holstebro: Flere fremstilles i grundlovsforhør

Et voldeligt opgør mellem to grupperinger resulterer formentlig i at seks mænd skal i grundlovsforhør fredag.

Politiet afspærrede en del af Enghaven torsdag for at sikre sig tekniske spor i sagen, hvor seks mænd mellem 24 og 25år er anholdt og varetægtsfængslet.
Politiet afspærrede en del af Enghaven torsdag for at sikre sig tekniske spor i sagen, hvor seks mænd mellem 24 og 25år er anholdt og varetægtsfængslet.
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Torsdag aften var omkring 4-6 mænd involveret i et voldeligt opgør i Holstebro. En blev slået i hovedet med en hammer og en anden blev stukket med en kniv. Midt- og Vestjyllands Politi fremstiller formentlig seks mænd, der i øjeblikket er anholdt i sagen. 

- En enkelt er fortsat på hospitalet i Aarhus. Jeg kan ikke fortælle dig det med sikkerhed, men jeg kunne godt forestille mig, at vi fremstiller alle seks i grundlovsforhør i løbet af i dag (fredag red.), siger Lilian Jensen fra lokalpolitiet i Holstebro. 

Midt- og Vestjyllands Politi fik 17:12 torsdag en anmeldelse om et slagsmål i Holstebro midtby omkring Enghaven.

På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet finde frem til og anholde 6 personer, som efterforskerne formoder har været involveret. 

En af de involverede blev slået i hovedet med en hammer en anden blev stukket af en kniv i det voldelige opgør mellem to grupperinger i Holstebro. 
En af de involverede blev slået i hovedet med en hammer en anden blev stukket af en kniv i det voldelige opgør mellem to grupperinger i Holstebro. 
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Lilian Jensen kan ikke komme nærmere årsagen for slagsmålet, men henviser til Tue Nissen, der er efterforskningsleder hos lokalpolitiet i Holstebro. TV MIDTVEST har indtil videre ikke kunnet træffe efterforskningslederen.

Til Dagbladet Holstebro-Struer, kan ej heller Tue Nissen dog uddybe meget omkring årsagen. 

- Vi har en teori, men den holder vi foreløbig for os selv.

Det voldelige opgør mellem de to grupper af mænd udspillede sig tidligt på aftenen torsdag her i hjertet af Holstebro ved Enghaven. 

Politiet søger efter tekniske spor fra det blodige opgør i det centrale Holstebro. 
Politiet søger efter tekniske spor fra det blodige opgør i det centrale Holstebro. 
Foto: Kristian Andersen

- Hvordan de fordeler sig på grupperinger, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt komme nærmere ind på det. Men hvis du spørger mig, om det er tilfældige personer, der har været involveret, så vil mit svar være nej, siger han til avisen. 

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er alle de anholdte i alderen mellem 24 og 35 år.