TV MIDTVEST

Vold mod fem drenge for retten

En 39-årig fars vold mod sine fem sønner for retten i denne uge. Anklageskriftet beskriver mishandling over 10 år.

Der er tale om årelang og grov mishandling af fem drenge, som i dag er mellem seks og 15 år. Især den ældste af drengene har stået for skud.

Tæsk var dagligdag

Anklageskriftet er en endeløs beskrivelse af spark, slag og andre voldsomme handlinger fra 2002 til 2011. Det skriver Nordjyske.dk.

Sendt ind i brand

Ud over sigtelserne for grov vold, er den 39-årige mand også sigtet for i 2008 at volde fare for sin dengang 10-årige søns liv, ved at kræve, at sønnen skulle løbe ind i en brændende lade for at hente en motorsav og en dunk benzin.

Ind i sagen sidste sommer

Først sidste sommer gik kommunen ind i sagen og det er endnu ikke kommet frem, hvorfor det først skete på det tidspunkt.

Ingen kontakt

De fem brødre har i dag ikke kontakt til deres biologiske far, og han har, ifølge avisen, heller ikke boet sammen med deres mor. Et par af drengene bor i dag hos moderen, mens tre er anbragt uden for hjemmet.

Der ventes at falde dom i sagen sidst på ugen.