VM i Herning trækker fans fra hele verden

VM i håndbold er en kæmpestor sportslig begivenhed. Hold og fans fra hele verden har fundet vej til heden for at se håndbold.

Japan fans VM
Foto: TV MIDTVEST

Herning er i disse uger vel besøgt af både håndboldlandshold og håndboldfans fra hele verden. 

I dag brugte det Japanske landshold hviledagen til en strøgtur i Herning. Og de kunne lide omgivelserne.

- Det er meget koldt, men jeg kan godt lide byen, siger Megumi Honda fra Japans landshold.

Selvom de roser de danske forhold, så har de alligevel medbragt enkelte ting hjemmefra. Blandt andet en riskoger.

- Vi er nødt til at få ris, som er vores livret. Så vi har altid vores egen specielle riskoger med, siger Japans landstræner Masamichi Kuriyama med et smil.

Danmark vandt 30-21 over Japan i deres første kamp i lørdags. I morgen møder de dog en noget sværere modstander i Serbien. 

Se indslaget fra VM i Herning her:

1:42