Virksomhed: Søm-ulykke burde ikke kunne ske

Dagen derpå er Stea Miljø noget forundret over den søm-ulykke, der ramte en ansat onsdag aften. Det burde ikke kunne lade sig gøre.

150205Ulykke.jpg

Den alvorlige ulykke, der onsdag aften ramte træemballagevirksomheden, Stea Miljø, mellem Engesvang og Hampen, burde ikke kunne ske, forklarer virksomheden til TV MIDTVEST torsdag.

- Den (robotten red.) gør det helt automatisk, og der er cirka fem millimeter mellem hovedet på sømpistolen og det bræt, den skal slå ind i, så det burde på ingen måde kunne lade sig gøre. Der er intet, der kan komme derind under, fortæller projektleder Kurt Fiskbæk.

Ulykken ramte en 43-årig litauer. Først troede redningsfolkene, at han havde fået en hjerneblødning. Det viste sig dog ved ankomsten til sygehuset i Aarhus, at manden havde et 6,5 centimeter langt søm i hovedet. Seneste nyt er, at han er i livsfare og under operation.

Arbejdstilsynet er netop blevet færdig, og de har tilkaldt en tekniker til yderligere undersøgelser.

1:55
Midt og Vestjyllands politi efterforsker nu en mystisk ulykke på træemballagevirksomheden Stea Miljø mellem Engesvang og Hampen.