Vinterens første salt på vestjyske veje

Vejdirektorates saltbiler rykkede ud for første gang i år. Og noget udsædvanligt var det i Vestjylland.

vejsalt.jpg

Vinteren på de danske veje blev officielt indledt i landsdelen tidligt mandag morgen. Vejdirektoratets saltbiler måtte således rykke ud. Det var nemlig nødvendigt på strækningerne mellem Holstebro og Skjern samt Holstebro og Herning, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- I nat saltede vi i Vestjylland. Det er lidt usædvanligt, at vi for første gang i år skulle salte i denne del af landet. Det plejer nemlig at være vejene ved Næstved, der får de første strøg af salt. Til gengæld ligner tidspunktet for første saltning meget de tidligere år – i år saltede vi tre dage tidligere end sidste år, fortæller Lars Bach Poulsen, Vinterservicekoordinator i Vejdirektoratet:

Vejdirektoratets Vintertjeneste styres fra Vejdirektoratets vintervagtcentral i Aalborg. Den er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene.

Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller vil opstå – sørger vintervagten for, at der bliver saltet og ryddet sne.