Stormen Alfrida: Vindstød af orkanstyrke i Thorsminde

Stormen Alfrida gav vindstød af orkanstyrke i Thorsminde. I det store hele er landsdelen sluppet billigt fra blæsten.

Vindstød af orkanstyrke rullede ind over Thorsminde Havn. Både i Thisted og Lemvig Kommuner stormede det 1. januar. Arkivfoto.
Vindstød af orkanstyrke rullede ind over Thorsminde Havn. Både i Thisted og Lemvig Kommuner stormede det 1. januar. Arkivfoto.
Foto: Svend Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Imens blæsevejret de seneste døgn, der nu har fået status af en regulær storm, har givet store problemer i den sydlige og østlige del af landet, så ser det ud til det midt- og vestjyske er sluppet billigt.

Hos politiet i Viborg melder man om et enkelt væltet træ henover en gangsti, som dog hurtigt kunne fjernes.

- Vi har ikke meldinger om noget alvorligt. Der er ingenting, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.

På havnen i Thorsminde havde vinden ellers ret godt fat i løbet af stormen. 

- Vi har haft middelvinde på 23,9, siger Poul Willadsen, der er formand for Thorsminde Havn. 

En seer har sendt dette billede, der er taget 1. januar ved Vorupør. DMI har nu navngivet stormen Alfrida. Der blev målt middelvinde til storm i Thisted og Lemvig Kommuner. 
En seer har sendt dette billede, der er taget 1. januar ved Vorupør. DMI har nu navngivet stormen Alfrida. Der blev målt middelvinde til storm i Thisted og Lemvig Kommuner. 
Foto: Privatfoto

Vindstød af orkanstyrke

I Sverige har blæsten givet alvorlige problemer, og mange tusinde husstande har været uden strøm. Det er også i Sverige, at det der begyndte som et blæsevejr, nu har fået status af storm og dermed også er navngivet 'Alfrida'. 

- Der er har været storm i middelvind fire steder i Danmark det seneste døgn. Derfor er stormen navngivet "Alfrida"
Kalundborg 25,2 m/s, Norddjurs 25,1 m/s, Thisted 24,7 m/s og Lemvig 24,7 m/s, skriver DMI på twitter. 

Det kræver målinger på minimum 25 m/s i middelvinden, før man kan tale om en storm. Men selv om det altså har stormet både i Thisted og Lemvig, blev der ikke målt storm i Thorsminde. Til gengæld var vindstødene ikke så lidt voldsomme på havnen. 

Vindstød på 36,6 meter i sekundet målt på havnen i Thorsminde tirsdag eftermiddag. 
Vindstød på 36,6 meter i sekundet målt på havnen i Thorsminde tirsdag eftermiddag. 
Foto: Thorsminde Havn

- Jeg har kigget på tallene, og vi har klokken 16:10 i går (tirsdag 2/1 red.) målt vindstød på 36,6. Det er vindstød af orkanstyrke. Det er det kraftigste vi har målt, fortæller havneformand, Poul Willadsen.

Selv om det altså har rusket en del i Thorsminde, har havneformanden ikke hørt om skader eller problemer nogen steder. 

- Vinden har været hård til tider, men det er vi vant til. Både og bygninger og materiel er spændt fast, så det er ikke noget problem. Det, der sommetider giver problemer, det er, hvis vandstanden også er høj kombineret med stærke vinde.

- Men vi har kun vand ca. en meter over normalen de seneste døgn, og det kan vi sagtens klare, siger Poul Willadsen. 

Der er heller ingne meldinger om problemer med den midt- og vestjyske trafik onsdag. Togforbindelser ud af landsdelen er dog forsinkede onsdag formiddag, på grund af en ulykke på storebæltsbroen. 

1:48
Ved Vesterhavet i Søndervig var der godt gang i vinden nytårsdag. Privatvideo: Jette Meyer.