Vindmøller så høje som storebæltsbroen

Vindmøller så høje som storebæltsbroen

Ringkøbing Skjern kommune vedtog i denne uge at rejse nye testmøller på 250 meter. Det er kun 4 meter lavere end storebæltsbroens piller.

Fire vindmøller, næste lige så høje som pillerne på Storebæltsbroen og 30 meter højere end de gigantiske testmøller i Østerild.

Peter Rask bliver en af de nærmeste naboer til de fire nye testmøller, som Vestas kan opstille. 4 møller på 250 meter.

- Det bliver voldsomt, tænker jeg, siger Peter Rask.

Frygter konsekvenserne

Tirsdags vedtog Ringkøbing Skjern Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg, at Vestas snart kan opstille kæmpemøllerne.

Men den kommende nabo frygter konsekvensen

- Jeg tror, mit hus bliver usælgeligt, siger Peter Rask.

Den eneste af syv medlemmer af økonomiudvalget der giver projektet modvind er socialdemokraternes Søren Elbæk. Som den eneste stemte han ikke for forslaget på udvalgsmødet i tirsdags.

- Jeg tror man fravælger Ringkøbing-Skjern kommune, man ønsker ikke at bo her og man ønsker ikke at flytte her til, siger Søren Elbæk (A)

Før vindmøller kan rejses, skal naturstyrelsen godkende projektet.

02:24 Luk video