Vindmølleproducent konkurs

Zeteco Energy i Ikast er gået konkurs

110509Vindmolle_0.jpg

35 ansatte står nu uden job efter Zeteco Energy, der producerer husstandsvindmøller og solcelleanlæg er gået konkurs. Det skriver AOH.dk.

Byggede nye lokaler

Zeteco Energy byggede for bare et halvt år siden nye lokaler på La Cours Vej lige ud til motorvejen ved Ikast Ø, men nu må virksomheden dreje nøglen. Ifølge Skifteretten i Herning er konkursbegæringen indgivet torsdag i sidste uge, hvorefter de 35 ansatte i virksomheden fik besked om den triste skæbne.

Virksomheden blev etableret tilbage i 2009.