Vindmøller kan spolere naturpark

Nyt projekt med kæmpevindmøller ved Lønborg Hede kan spolere mulighederne for at området kan blive en del af kommende nationalpark.

1:58

Det vil ikke alene ødelægge naturen, når et nyt projekt med 13 nye kæmpevindmøller skyder op ved Lønborg Hede.

Mulighederne for at området kan blive en del af en kommende nationalpark bliver også spoleret. Det vurderer den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, som vil have mølleplanerne bremset.

- Det er et område, der simpelthen er så forstyrret af de der tekniske anlæg, så de kan ikke gå ind og kalde det naturområde længere, siger Tage Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern. 

Danmarks Naturfredningsforening vil nu have stoppet projektet med de nye kæmpemøller ved Lønborg Hede.

- De 13 møller her dem har vi meget, meget svært ved at acceptere, siger Poul Johansen fra bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern.