Vindmøllepenge har splittet lokalsamfund

Jeg har mistet ti kunder på grund af debatten. Det er nok det, man må regne med, når man stikker hovedet frem.

Niels Erik Mortensen, automekaniker, Hemmet

En bitter strid om penge fra vindmøller har medført splid i lokalsamfundet omkring Lønborg Hede.

Cementbilerne kører i øjeblikket i pendulfart på Lønborg Hede. De støber fundamenter til nye vindmøller. Men vindmøllerne har også lagt fundamentet til en bitter strid i lokalområdet. Med vindmøller følger nemlig store penge – millioner af kroner, der bliver uddelt til lokalområdet som en gulerod for generne.

Blandt beboerne omkring Lønborg Hede i Ringkøbing-Skjern Kommune har der længe kørt en hård debat om møllerne. Hvorfor skal de stå her? Hvad skal vi bruge pengene til? Og har vi overhovedet behov for alle de penge?

Pengene går til sognene omkring Lønborg Hede. Det er Sdr. Vium, Hemmet og Lønborg-Vostrup sogne i det sydligste af Ringkøbing-Skjern Kommune. Meningerne om møllerne er mange. Vi har mødt fem forskellige beboere for at forstå, hvorfor vindmølle-pengene har skabt så meget splid i et lille lokalsamfund.

På Lønborg Hede står der i forvejen syv møller. Men kommunen har godkendt 13 nye - og det er dem, der er i centrum for en ophedet debat. Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

Sagen kort:

- I 2012 blev der bygget syv vindmøller på Lønborg Hede.
- Tidligere på året godkendte Ringkøbing-Skjern Kommune byggeriet af 13 nye vindmøller. Projektet er blevet døbt "Lønborg Hede II".
- Lønborg Hede II var egentlig blevet stemt ned i byrådet af to omgange, men Peder Sørensen fra Alternativet skiftede holdning og besluttede sig alligevel for at støtte en godkendelse af projektet.
- Nu har flere beboere klaget over godkendelsen, og det kan komme til at forsinke vindmøllerne.
- Det er afgørende, at møllerne leverer strøm pr. 21. februar 2018. Her udløber statens Grønne Ordning, der sikrer store pengebeløb til lokalsamfundet som et plaster på vindmølle-såret.
- Hvis møllerne ikke kører pr. 21. februar, mister Sdr. Vium, Hemmet og Lønborg-Vostrup sogne muligheden for at søge om de 3,6 millioner kroner fra VE-fonden. Penge, der ellers ville kunne være brugt til almennyttige formål i byerne.
- Ud over de 3,6 millioner kroner fra VE-fonden får hvert sogn et årligt beløb på 100.000 kroner fra vindmølleejeren, så længe møllerne kører.
- Læs mere om den Grønne Ordning her: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/groen-ordning-fjernes-frygter-stop-af-nye-moelle-opsaetninger

Lokalpatrioten

Den eneste chance, vi har for udvikling, er møller.

Niels Erik Mortensen, automekaniker, Hemmet

Niels Erik Mortensen har boet i Hemmet siden 1960 og har haft autoværksted i byen i 46 år.

- Jeg kan godt lide Hemmet. Jeg kan godt lide befolkningen her. Vi har et godt samarbejde, og folk bakker op om de foreninger, vi har, siger Niels Erik Mortensen.

Han er formand for aktivitets- og kulturhuset, der i 2011 blev opført med midler fra vindmølle-projektet ved Holmen I. Ud over at finansiere aktivitets- og kulturhuset har vindmøllepengene f.eks. finansieret en hjertestarter og andre projekter, der har shinet byen op.

Derfor kæmper han indædt for at få sat nye møller på ved Lønborg Hede. Han ser det som en afgørende faktor i Hemmets udvikling. Men hans kamp for penge har kostet på autoværkstedet.

- Jeg har mistet ti kunder på, at jeg stak hovedet frem i mølledebatten. Det er nok noget af det, man må regne med, når man stikker hovedet frem, siger Niels Erik Mortensen.

Selvom debatten har haft konsekvenser, mener han, at det er det hele værd. Hemmet har hårdt brug for pengene, hvis byen skal have en fremtid. Og man kan ikke bare finde pengene et andet sted, siger han.

- Det er ikke nemt. Under de debatter, vi har haft om vindmøller, har jeg spurgt kommunen, om de havde en sum penge at give os herude. Men det blev rystet på hovedet. Så det er der ikke – den eneste chance, vi har for udvikling, er møller, siger Niels Erik Mortensen.

Offeret

Jeg er pisseligeglad med de penge. Fuldstændig.

John Andersen, invalidepensionist, Hemmet

Tæt op af Lønborg Hede bor John Andersen. Han flyttede til området for fem år siden og drømte om at blive gammel her, hygge sig, gå på jagt og give børnebørnene nogle oplevelser. Men han er meget generet af de syv vindmøller, han allerede nu har udsyn til fra soveværelset. De larmer og kaster snurrende skygger ind i huset.

- Når vinden er i øst, så kan vi jo ikke ligge med åbent vindue i soveværelset. For så larmer de allerede nu. De er heller ikke helt nye længere, og så eroderer de jo mere og mere, siger John Andersen.

John Andersen fik 254.000 kroner i kompensation, da de første møller fra projekt Lønborg Hede I blev sat op. Men det betyder ikke det store for ham – han ville bare ønske, at møllerne forsvandt.

- Jeg er pisseligeglad med de penge. Fuldstændig. Det er jo ikke livskvalitet. Når man kigger ud af vinduet hver dag og skal være irriteret over larmen, siger John Andersen.

Selvom han er en af dem, der er hårdest ramt af vindmøllerne, har han ikke blandet sig meget i debatten om Lønborg Hede II. Det er ævl og kævl, og man bliver bare grim af det, forklarer han. Men hans holdning er alligevel tydelig – han er ligeglad med, at resten af området får mulighed for at få penge til almennyttige projekter. Som tilflytter ser han nemlig ikke sig selv som en del af lokalsamfundet.

- Nej, det har jeg lidt svært ved. Jeg har da lært nogle at kende. Men det er jo svært at komme ind i. Man er ikke en af deres, og så bliver man holdt lidt udenfor, siger John Andersen.

Modstanderen

De beboere, som bor meget tættere på end mig, de bliver simpelthen røvrendt af vindmølleopstillerne.

Søren Mejlhede, førtidspensionist, Sdr. Vium

Søren Mejlhede bor egentlig ikke klos op af vindmøllerne på Lønborg Hede, og han kan kun høre dem to-tre gange om året. Men han er alligevel en af de hårdeste modstandere af projekt Lønborg Hede II. Sammen med Claus Buhl Sørensen er han manden bag den klage, der nu risikerer at forsinke – og måske forpurre – byggeriet af møllerne.

- Jeg har tænkt mig at bo her, indtil jeg skal bæres ud, men der er altså mange andre, der kommer i klemme, siger Søren Mejlhede.

- De beboere, som bor meget tættere på end mig, de bliver simpelthen røvrendt af vindmølleopstillerne. Så det er mere på vegne af dem, der ikke har overskud eller tid til at klage, at jeg klager.

Han har samlet bunkevis af sagsakter, bilag og lokalplaner sammen i tidens løb, og han ser det som sin demokratiske ret at klage, hvis der er noget, man er utilfreds med. Men Søren Mejlhede er også selv bevidst om, at han har været med til at bære brænde til det bål, der skaber splittelse. Han har nemlig deltaget meget aktivt i en ophedet debat på Facebook. Og kæmpet for, at byggeriet skal stoppes.

- Reelt så har sognet ikke fået noget som helst ud af det andet end vindmøllerne og en masse kævl og ævl. Det har ødelagt det sammenhold, som jeg oplevede i sognet, da jeg kom hertil. Jeg ville næsten hellere have undværet pengene end vindmøllerne, siger Søren Mejlhede.

Pragmatikeren

Uanset, om jeg er for eller imod, så vil jeg have svært ved at sige nej til i omegnen af 2,5 millioner til vores lokalsamfund.

Aage Ottosen, skolelærer, Sdr. Vium

Aage Ottosen er storforbruger af lokalsamfundets goder. Han bor i Sdr. Vium med sin kone og tre børn, går selv til yoga, og børnene kommer i de lokale foreninger.

- For mig at se, så er det verdens navle. Det er her, børnene trives, og det er her, jeg har nogle omgivelser, jeg kan lide, siger Aage Ottosen.

Han er af princip hverken for eller imod vindmøller, men han ser store fordele i at få pengene fra møllerne til området. I Sdr. Vium vil de nemlig gerne bygge den gamle skole om til et kulturelt centrum.

- Der er jeg nok den pragmatiske type, der siger, at uanset, om jeg er for eller imod, så vil jeg have svært ved at sige nej til i omegnen af 2,5 millioner til vores lokalsamfund, siger Aage Ottosen.

- Pengene til møllerne har betydet, at nogle af os kæmper for. Så kan man kalde det bestikkelse, at vi er købt, eller hvad man vil – men sådan mener jeg ikke, at det er. Jeg mener, det er en kompensation til lokalsamfundet.

Debatten om vindmøller har især raset på Facebook-siden ”Sdr. Vium”. Her har de stridende parter slået sig løs, og en overgang var diskussionen så ophedet og personlig, at Aage Ottosen så sig nødsaget til at løfte pegefingeren og opfordre til en ordentlig tone.

- Debatten begyndte at blive ophedet, og når folk skrev uværdige kommentarer om eksempelvis andres kørsel i lastbiler, så blev tonen lidt for skinger. Hvis vi debatterer vindmøller, så debatterer vi vindmøller. Som i enhver anden god debat skal man ikke skrive noget, som man ikke ville sige til folks ansigt, siger Aage Ottosen.

Han erkender, at debatten om vindmøllerne har præget samfundet, og at det har fået folk til at kigge skævt til hinanden. Men han er også en af mændene bag et nyt initiativ kaldet ”Åben Landsby”. Her vil byerne Sdr. Vium, Hemmet, Bork og Lyne gå sammen for at promovere, at de er noget særligt.

- Vi vil gerne sige, at vi er verdens navle. Her er godt at bo, store vidder og et godt sted for børn at vokse op. Det er dårlig reklame at gå ud og vise uenighed, når vi prøver at promovere et samarbejde, siger Aage Ottosen.

Foreningskvinden

Det giver os i de små samfund en mulighed for at støtte nogle af de forskellige tiltag, som ildsjælene gerne vil have igennem.

Heidi Dahlgaard Larsen, salgskonsulent, Lønborg

Heidi Dahlgaard Larsen bor i Lønborg med sine to børn. De går til fodbold og spejder i byen, og hun har selv været i bestyrelsen i den lokale gymnastikforening gennem en årrække. Hun bor ikke selv tæt ved møllerne, men har alligevel gjort sin holdning op.

- Jeg er af den klare holdning, at jeg synes, det er fantastisk, at møllerne blomstrer op. Fordi det giver os i de små samfund en mulighed for at støtte nogle af de her forskellige tiltag, som ildsjælene gerne vil have igennem, siger Heidi Dahlgaard Larsen.

I Lønborg har man blandt andet fået nyt klubhus for møllepengene. Og det er ifølge Heidi Dahlgaard Larsen den slags, der skal til, hvis de små samfund skal overleve. Derfor har det store konsekvenser at vinke farvel til vindmølleprojekterne.

- Det hele begynder at afvikle sig lige så stille. Folk vil ikke flytte herud, for det hele går i stå. Man vil ikke kunne få et nyt klubhus, forny sig og oprette små købmænd, som nogle bruger pengene til. For mig at se, er det afvikling i stedet for udvikling, siger hun.

- Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at dem, der skal have møller i baghaven, synes, det er enormt generende. Det ville jeg da også synes. Men omvendt så er der også ildsjæle, der gerne vil have udvikling, og så må man tage det sure med det søde.

Er splittelsen pengene værd?

- Uden de penge havde vi jo ikke haft en diskussion.

Aage Ottosen, skolelærer, Sdr. Vium

Selvom debatten har raset længe omkring Lønborg Hede er der bred enighed om, at sagen har splittet lokalsamfundet. Men har pengene fra vindmøllerne været så stor en splid værd?

- Det synes jeg jo. Det er den eneste chance, vi har for udvikling. Kommunen kommer ikke bare med en pose penge og siger: ”Værsgo, her har i lidt at gøre med,” siger lokalpatrioten Niels Erik Mortensen.

- Nej, jeg er pisseligeglad med de penge. Jeg ville hellere give 254.000 for, at de andre møller forsvandt, siger nabo til møllerne, John Andersen.

- Nej, det har virkelig været ødelæggende. Den har jo varet i ti år, den her kamp. Og den ånd og kraft, der er suget ud, den kommer jo ikke igen. Det har virkelig været ødelæggende, siger afsenderen af klagen, Søren Mejlhede.

- Ja. Altså, vi kan ikke drive et lokalsamfund på indsamlinger blandt borgerne. Vi kan ikke bare rejse en million i lokale midler til at renovere for. Men uden de penge havde vi jo ikke haft en diskussion. Der vil altid være nogen, der kigger skævt til hinanden i en periode. Min forhåbning er, at den periode skal være forholdsvist kort, siger skolelærer Aage Ottosen.

- Ja, det er det. Vi er et demokratisk samfund, der rigtigt gerne vil tale om tingene. Og hvis vi ikke får møllerne, så sker afviklingen, siger foreningskvinden Heidi Dahlgaard Larsen.

Spørgsmålet er så, om møllerne når at komme op at køre inden 21. februar 2018. Her bortfalder den Grønne Ordning og de penge, der har skabt så mange problemer i området omkring Lønborg Hede.

- Der var en, der på et tidspunkt sagde, at vindmøllerne de støjer noget så grusomt. Nu skulle de snart til at op. Og det er nok det, der har præget det her samfund. Så lang tid, der ikke er en endelig afklaring, vil der blive ved at være en evindelig situation for eller imod, siger Aage Ottosen.

 

Tekst og foto: Kåre Rolf Hansen og Henrik Birkbak.
 

Se hele indslaget i Indblik Søndag her:

09:10

Når der kommer store vindmøller til et lokalområde, følger der store penge med. I området omkring Lønborg Hede har pengene skabt splid i lokalsamfundet.

Luk video