Vindmøllen står stadig – se alle tre sprængninger her

En vindmølle tårner sig fortsat op i landskabet nær Thyborøn efter tre forgæves forsøg på at sprænge den.

0:33
Her kan du se torsdagens tre forsøg på at sprænge vindmøllen ved Thyborøn i luften.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Vindmøllen, der torsdag skulle sprænges væk i Thyborøn, har voldt større problemer end først antaget.

Det var i første omgang planen, at møllen skulle sprænges tidligt på eftermiddagen. Her var to sprængninger dog ikke nok til at gøre arbejdet færdigt.

Og tredje gang var bestemt heller ikke lykkens gang, da sprængningslederen gav grønt lys til at fyre dagens sidste stang dynamit af omkring klokken 18.20. 

Den 100 meter høje og 150 tons tunge vindmølle står fortsat urokkeligt i mulden ved Thyborøn.

Skulle pilles stille og roligt ned

Oprindeligt var det meningen, at vindmøllen skulle være afmonteret stille og roligt. 

Sådan gik det dog ikke, da firmaet Danwind Construction forsøgte at pille den 100 meter høje testvindmølle ned i slutningen af juni. 

Det gik fint med vingerne, men det var anderledes udfordrende, da selve kroppen på den 150 tunge mølle skulle ned. Vinden var for voldsom, hvilket ad flere omgange har udskudt nedtagningen. 

Og med en daglig omkostning i nedrivningsarbejdet på cirka 100.000 kroner, blev det besluttet, at den resterende del af vindmøllen skulle fjernes ved sprængning.  

Det er endnu uvist, hvad planen er her fra. 

3:11