Vindmøllemodstandere frygter valg

Lørdag stillede Lars Chr. Lilleholt op til debat om havvindmøller i Harboøre. Mange frygter konsekvenserne af den spændte politiske situation.

Sommerhusejere frygter for deres udsigt, hvis kystnære havvindmøller kommer til at stå langs  vestjyske strande..
Sommerhusejere frygter for deres udsigt, hvis kystnære havvindmøller kommer til at stå langs vestjyske strande..
Foto: Arkiv

200 mennesker var mødt op til borgermøde med energi-, forsynings- og klimaministe Lars Chr. Lilleholt, da han lørdag gæstede Harboøre Centret.

På mødet redegjorde ministeren kort for beslutningen om det energipolitiske forlig fra 2012 og ikke mindst om Regeringens forslag om at opgive de kystnære havvindmøller.

Herefter var der mulighed for at stille spørgsmål til Lars Chr. Lilleholt. 

Der var både tilhængere og modstandere af havvindmøller tilstede. Tilhængerne var mest optaget af, at det kunne koste arbejdspladser på havnen, hvis regeringen som varslet skrotter planerne om kystnære havvindmøller, som blev vedtaget i et energiforlig i 2012.

Modstanderne af de kystnære havvindmøller, primært sommerhusejere, frygter, at den højspændte politiske situation netop nu mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan føre til valg og dermed en usikker fremtid for planerne om havvindmøllerne.