Vindindustrien: Regeringen skal leve op til sit ansvar

Vindmølleindustrien frygter, at investorernes tillid til Danmark vil falde, hvis regeringen dropper projekterne med kystnære vindmøller.

Havvindmøller

Den globale vindindustri har i denne tid øjnene stift rettet mod Danmark, hvor vi forventer at se en vindende budpris på de kystnære havvindmøller, der formentlig vil være Europas laveste. Sådan skriver Vindmølleindustrien i en pressemeddelelse torsdag formiddag. 

Torsdag er der deadline for bud på de efterhånden meget omtalte kystnære vindmøllerparker. To mulige placeringer er udpeget udfor kysterne ved henholdvis Lemvig/Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner. Men allerede inden deadlinen er der usikkerhed om, hvorvidt regeringen vil gennemføre det planlagte projekt, som Venstre selv var med til at beslutte i energiforliget i 2012.  

-  Gennemføres udbuddet ikke, risikerer Danmark fremover at blive sammenlignet med en række syd- og østeuropæiske lande, som har skræmt investorerne væk med tilsvarende aflysninger og ændringer af centrale rammevilkår, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.

Der er en generel forventning om, at budpriserne på de kystnære havvindmøller vil ligge lavere end det politisk fastsatte prisloft på 70 øre/kWh, og dermed er der ifølge Jan Hylleberg ikke økonomiske argumenter for at aflyse udbuddet.

- Byderne og virksomhederne i vindindustrien har levet op til deres ansvar og nedbragt behovet for støtte betragteligt i forhold til, hvad politikerne har regnet med. Det er meget flot, og det er nu tid til at politikerne og især regeringen lever op til deres ansvar og færdiggør arbejdet ved at udpege en vinder og sikre finansieringen, siger Jan Hylleberg, der samtidig peger på at havvindmøllerne i dag ikke ser anderledes ud end i 2012, hvor hele forligskredsen var enige om at etablere de kystnære havvindmølleparker, siger Jan Hylleberg.

- En aflysning af udbuddet vil betyde et farvel til op imod 6.000 jobs i vindindustrien i de år, havvindmøllerne bygges. Og det vil regeringen begrunde i, at møllerne nu er grimme. Jeg håber, at der vil være et flertal, som vil stå vagt om fornuftige r kystnære havvindmøller er flere gange blevet forsinket. Tre konsortier er prækvalificerede til at byde. De tre ledes af HOFOR, Vattenfall samt European Energy. Hver især har de brugt tocifrede millionbeløb på at forberede deres bud, siger direktøren i Vindmølleindustrien. 

Her ses en af de udpegede mulige placeringer af kystnære havvindmøller 
Her ses en af de udpegede mulige placeringer af kystnære havvindmøller 
Her ses en af de udpegede mulige placeringer af kystnære havvindmøller 
Her ses en af de udpegede mulige placeringer af kystnære havvindmøller