Vinderup Realskole bliver digital-skole

Eleverne på Vinderup Realskole har fået tidlig julegave. Skolen har udskiftet samtlige tavler til elektroniske tavler.

På Vinderup Realskole er skolekridt og gamle grønne tavler blevet kasseret. Tavlerne er udskiftet med elektroniske tavler, og det er til elevernes store tilfredshed.

Men det er ikke kun eleverne, der er begjstrede. For skolens lærere og ledelse er det en mangeårig drøm, der nu går i opfyldelse. For elektroniske tavler er fremtiden, mener de i Vinderup.