Vind nye bryster

På en ny hjemmeside kan kvinder lægge billeder ind af deres bryster, og få chancen for at vinde en brystoperation.

BRYSTER_0.jpg

-Hvis du er træt af dine bryster, kan du vinde nogle nye her.

Sådan lyder budskabet på en hjemmeside lavet af Tom Frank Christensen fra Løgstrup. Kvinder kan sende billeder ind af deres bryster, og fortælle hvorfor de har brug for et par nye. Det er brugerne selv, der bestemmer, hvem der vinder en operation til mellem 35-50.000 kroner.

- Det primære formål må være at få noget opmærksomhed om selve brystoperationer. Hvad får folk til at gøre det?, siger Tom Frank Christensen.

Ikke gratis at deltage

Det koster 279 kroner at melde sig til konkurrencen, og der skal være 350 tilmeldte før præmien bliver udløst. Overskuddet går til Støt Brysterne, som er en del af Kræftens Bekæmpelse.

Se hvad afdelingschef hos Forbrugerrådet Vagn Jelsøe mener om hjemmesiden i vores udsendelse klokken 19.30

Hør Tom Frank Christensen fortælle om Vindbryster.dk her:

2:41