Ville sælge tyvekoster til guldsmed

En 49-årig mand fra Stoholm fremstilles torsdag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

SmadretRude.jpg

Den 49-årige er tidligere kendt af politiet, og blev i juni prøveløsladt. Men i går eftermiddag blev han igen anholdt, da han forsøgte at sælge tyvekoster til en guldsmed i Skive.

Politiet fandt tyvekoster på mandens bopæl. De kunne i første omgang kædes sammen med to indbrud i Stoholm, men politiet forventer, at manden står bag flere af de ca. 10 indbrud, der er begået i Stoholm de seneste 14 dage.

Manden er sigtet for indbrud og hæleri.