Vildsundbro åbner før planlagt

Vildsundbro åbner før planlagt

Fra weekenden kan man igen tage broen mellem Mors og Thy om natten.

Arbejdet med at reparere Vildsundbroen mellem Thy og Mors er gået hurtigere end planlagt - og dermed er det snart slut med at holde broen lukket om natten.

Det var oprindeligt planen, at broen også skulle være nattelukket i næste uge, men når den åbner for trafik fredag morgen klokken 5, er det slut, oplyser pressechef i Vejdirektoratet Martin Østergaard-Nielsen.

Broen har været lukket, mens entreprenørfirmaet Gardit fra Viborg har renset og malet de gamle ståldele under brohuset.

Feggesundfærgen, der normalt ellers indstiller sejladsen klokken 18, har sejlet om natten , mens broen har været lukket.