Sygdom i omløb: Vildlaks fundet med sår i hovedet

DTU Aqua opfordrer folk, der finder laks med sår i hovedet, til at indrapportere det. Vi advarer mod et voldsomt billede nede i artiklen.

Sådan her ser den laks ud, der indtil videre er blevet fanget i Gudenåen med sår i hovedet. Foto: Fiskepleje.dk

Der er blevet fanget en laks med sår i hovedet i Gudenåen. Det får DTU Aqua i Silkeborg til at lave et beredskab, hvis flere skulle støde på sårede fisk.

- Gennem den senere tid har vi hørt fra både Norge, Irland og Skotland, at der er et indtræk af laks, som er sygdomsramt. Vi har så konstateret, at der særligt er én fisk fra Gudenåen, som ser mærkelig ud.

Sådan her ser den laks ud, der indtil videre er blevet fanget i Gudenåen med sår i hovedet. Foto: Fiskepleje.dk

- Hvis man ser på billederne af den fundne laks, har den helt klart skader i hovedet, som ser rigtig grimme ud. Det er sådan nogle skader, vi gerne vil have indrapporteret, siger biolog Finn Sivebæk.

Man kan få undersøgt de laks, man finder eller fanger, i enten Skjern, Randers eller Silkeborg.

- Nu har vi iværksat et beredskab, så hvis man fanger eller finder en syg laks, kan man få den diagnosticeret hos os.

Og det er vigtigt, at der bliver gjort noget.

- Der er lang tid til, at de skal gyde, så hvis mange allerede er svækket nu, er der den risiko, at få vil gyde til efteråret, afslutter Finn Sivebæk.

Læs mere om sygdommen her.