Vilde med fastfood: 130.000 måltider spist på én dag

Fastfoodportalen Just-Eat slog rekord på årets første dag.

Danskerne vil have burgere og pizza på årets første dag.
Danskerne vil have burgere og pizza på årets første dag.
Foto: Scanpix / Iris

Hvis du havde lidt hovedpine den 1. Januar og ikke rigtig gad lave mad selv, var du langt fra alene.

Fastfoodportalen Just-Eat slog rekord med 130.000 måltider sendt afsted på en og samme dag. Det er en stigning på mere end 10 procent i forhold til sidste år.

- Vi har helt klart kunne mærke på danskerne, at de har sluttet året af med et kæmpe brag, og vi glæder os over, at vi kan sørge for, at danskerne får noget lækkert at spise på årets første dag. Man kan sige, at 1. januar er lidt af en festdag hos Just Eat, og i går sendte vi 130.000 måltider mad afsted til de sultne danskere, så der var tryk på kedlerne, udtaler Carsten Boldt, CEO hos Just Eat, i en pressemeddelelse.

Hele året slog rekord

Det er dog ikke kun den 1. Januar, at danskerne ikke har givet at lave mad. Hele 2017 blev et rekordår med mere end 12 millioner solgte måltider. Et tal som Carsten Boldt forventer vil stige.

- 2017 har vist os, at danskerne ikke længere opfatter take away som noget, man kun spiser i weekenden. Det er blevet en del af hverdagen, fordi det i dag er meget mere end kun pizza og burgere. Danskerne har vist aldrig været vildere med take away, slutter Carsten Boldt i pressemeddelelsen.