Vild skosamling i Skarrild

Elin Nielsen fra Skarrild er lige som de fleste andre kvinder helt tosset med sko. Hun har derfor 750 par i alt.

19SkoSamler.jpg

Elin Nielsen fra Skarrild er lige som de fleste andre kvinder helt tosset med sko - hun har bare lidt flere end gennemsnittet. Faktisk har hun så mange, at et helt værelse i huset er indrettet til samlingen.

Igennem mange år har Elin Nielsen fra Skarrild samlet sko ind - men uden at smide ud. Derfor er det tidligere børneværelse på førstesalen nu blevet til et helt værelse fyldt med sko. 750 af slagsen alt i alt.

- Jeg har såmænd ikke tænkt over, at det var specielt mange, men jeg kan da godt se, at de fylder en hel del, siger hun.

Hun kan ikke pege på et favoritpar, men hun har svært ved at gå forbi sko med former og farver, og der behøver ikke at være høje hæle på det hele. Hun ejer derfor også et par waders.

Dyr i drift

Hvor mange penge der er skudt i samlingen tør hun ikke tænker på - hendes mand Hubert tør slet ikke.

- Jeg synes, det er dejligt at hun kan se pæn ud, når vi går i byen. Men jeg skulle jo nok have haft hende fra lille, så man ku' ha' opdraget en lille smule på hende, sige han.

Selv om det begynder at knibe med pladsen på 1. salen, så skal samlingen være større endnu.

Se den enorme skosamling i vores 19.30-udsendelse:

2:03
60-årige Elin Nielsen fra Skarrild har i løbet af sit liv opbygget en skosamling på 750 par.