Vigtig runesten blev fundet i baghave i Thy

Efter at være forsvundet i 200 år dukkede en meget vigtig vikingeskat op i en baghave i Thy.

En del af den store runesten var i flere år blevet brugt som havebænk, i haven i Thy hvor den blev fundet. Foto: Anders Kappel

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

1 af 2

Den havde været væk i to århundreder, og forskerne havde for længst opgivet nogensinde at genfinde den. Men så i marts sidste år dukkede Udbystenen op igen – som belægning på en terrasse på en landejendom i Boddum i Thy.

Det er et helt enestående fund, som understreger, at Thy og den vestlige del af Limfjorden var et vigtigt sted i vikingetiden.

Charlotte Andersen.

- Det er et af de største øjeblikke i min tid som arkæolog. Det er et helt enestående fund, som understreger, at Thy og den vestlige del af Limfjorden var et vigtigt sted i vikingetiden, siger Charlotte Andersen, arkæolog, Museum Thy.

Runestenen fra Flarup ved Ydby røg ind på top 10 over danefæ i 2016. Stenen fra 820’erne bestod i vikingetiden af otte dele – fem af dem mangler altså endnu at blive fundet, før stenen er komplet. 

Det er på grund af denne tegning lavet af arkivtegner Søren Abildgaard i 1767, at man i dag ved, præcis hvad der står på udbystenen. Foto: dba media

Runestenene afslører meget om vikingetiden

Man kender i alt til 260 runesten fra vikingetidens Danmark hvor Skåne-landene var en del af fællesskabet. Selv om stenen fra Flarup er i stykker, så ved vi, hvordan den har set ud, for den blev tegnet i 1767 af arkivtegner Søren Abildgaard, som hver sommer tog rundt i Danmark på kongens regning for at tegne monumenter.

- Det er på grund af runestenene, at vi ved, hvad folk hed i vikingetiden. Vi har repræsenteret over 200 navne på runestenene fra vikingetiden. Så vi kommer tæt på vikingetidens mennesker på grund af stenene, siger Lisbeth Imer, Runolog.

Det er på grund af runestenene, at vi ved, hvad folk hed i vikingetiden.

Lisbeth Imer.

Mere end halvdelen af de danske runesten blev rejst efter kristendommens indførelse.

Danmarks mindste runesten står i Vang kirke i nærheden af Thisted og fylder ikke mere end 63 cm. Stenen er egentlig fra Sjørring og blev fundet i 1741. 

Her kan du se det nyeste afsnit i serien om Vikingernes Virkelige Verden:

27:08

Vi kender til 260 runesten fra vikingetidens Danmark hvor Skåne-landene var en del af fællesskabet - Til gengæld finder du ikke mange af runestenene i midt og vestjylland

Luk video