Video: Superliga-spiller lavede en Axel-jubelscene

Kasper Riisgaard lavede mandag aften en jubelscene ligesom 4-årige Axel i en Superliga-kamp. Aab-spilleren har været i træningslejr hos hele Danmarks darling.

0:31
Se 4-årige Axels jubel, der gik viralt og i dag er blevet set flere millioner gange på Facebook.

4-årige Axel Gregersen leverede en uforglemmelig jubelscene, da han ved Vildbjerg Cup scorede under en træningsøvelse.

Efterfølgende blev klippet delt på Facebook af TV MIDTVEST og TV2, hvor jubelscenen blev set flere millioner gange.

Senere opfordrede Thomas Lindrup, tidligere formand for Spillerforeningen, alle Superliga-spillere til at gøre Axels jubelscene kunsten efter. Noget kunne tyde på, at Kasper Riisgaard fra Aab lyttede til rådet.

I hvert fald skriver 4-årige Axels fodboldtræner på Facebook, at Superliga-spilleren i mandagens hjemmesejr mod Esbjerg fejrede sin scoring til 1-0 med en klassisk "Axel-jubelscene".

I samme Facebook-opslag har træneren også lagt en video op, hvor man rent faktisk kan se Kasper Risgaard øve jubelscenen sammen med Axel samt billeder af den 4-årige dreng på stadion til mandagens Superliga-kamp.

Hvis du ikke kan få nok af Axel, kan du her se et helt interview med ham og høre, hvorfor han synes fodbold er så sjovt.

2:55