VIDEO: Stort luciaoptog i julens by

130 små og store korsangere gik gennem Viborg.

1:10
Se et uddrag af optoget her.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Et større luciaoptog bevægede sig onsdag gennem Viborgs bymidte.

Optoget bestod af 130 små og store sangere fra forskellige lokale kor, og det passede fint ind i domkirkebyens strategi om at være juleby nummer et i det midt- og vestjyske.

- Vi har udviklet et koncept, der hedder noget så simpelt som jul i Viborg. Det er et, der videreudvikles de næste år. Det bliver kun større og bedre, siger kulturdirektør i Viborg Kommune, Lars Stentoft. 

Viborg har flere gange betalt for at lægge kulisser til optagelser af julefilm, og for nylig åbnede et stort overdækket julemarked.

Og det store optog var en god oplevelse for både korsangere og tilskuere.

- Det var fantastik. Tænk sig... hele byen sang med, da vi kom gående forbi. Det var lækkert, sagde manden med det musikalske ansvar, korleder Anders Hjorth Nielsen.

2:12
Se indslag om optoget her.