VIDEO: Sådan undgår du at nogen løsner dine hjulbolte

Undgå at nogen løsner dine hjulbolte med såkaldte låsebolte.

01:23

Dækspecialistens gode råd: Undgå at nogen løsner dine hjulbolte

1 af 2

Nye anmeldelser om løsnede hjulbolte på biler strømmer ind hos politiet landet over. Midt- og Vestjyllands Politi har i år fået 21 anmeldelser. Efter seneste opgørelse har der været ni nye anmeldelser i juni måned.  

Men udover at melde det til politiet, hvis nogen har løsnet dine bolte, så er der nogle ting, du selv kan gøre for at undgå løse bolte.
 

Læs også Kørelærer i chok efter løse hjulbolte: Det er sygt

- Der er selvfølgelig nogen, som gør det, at de tager en lille klat maling og sætter mellem fælgen og møtrikken eller bolten. Så kan man se, om malingen er brudt. Så er der selvfølgelig nogle alarmklokker, der skal lyde der, siger Lars Kjær der er centerleder hos dækspecialisten, Euromaster, i Skive.

02:21

Se indslag om løsnede hjulbolte her fra 14. juni: Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget 9 anmeldelser om løse bolte på biler.

Luk video

Nye anmeldelser tikker dagligt ind

Tirsdag kom det frem, at der i alt er 243 anmeldelser landet over ifølge tal fra Rigspolitiet. Politiet opgør en gang om ugen antallet af anmeldelser i Midt- og Vestjyllands Politikreds. I alt har der været 21 anmeldelser i kredsen i 2017. Ifølge opgørelsen fra den 12. juni var ni af de seneste anmeldelser alle fra junimåned.

Læs også Helles hjulbolte løsnede sig: Jeg begyndte at græde

Ifølge Rigspolitiets opgørelse, er der endnu ikke nogen personer, hvis hjulbolte har været løsnet, som er kommet til skade. Men politiet ser meget alvorligt på fænomenet.   

Politiet behandler det som en overtrædelse af straffelovens paragraf 252, som handler om på hensynsløs måde at bringe andres liv eller førlighed i fare.