VIDEO: Røver brugte peberspray

En røver overfaldt en ekspedient i en guldsmedeforretning i Aalestrup med peberspray, før han og medgerningsmand røvede butikken.

To røvere gik voldsomt til værks, da de i eftermiddag kort efter kl 13 røvede Aalestrup Ure og Optik.

Den ene røver gik ind i butikken og sprayede en ekspedient i ansigtet med en peberspray, og beordrede hende ned på gulvet.

Forsøgte at flygte

En anden ekspedient forsøgte at flygte ud bag ved, men blev hentet tilbage ind i butikken. Også beordret ned på gulvet. Det fortæller Johan Nielsen, der er vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi.

Hammer og taske

De to røvere havde en hammer og en taske med, og gik hurtigt igang med at smadre udstillingsmontrer i butikken, og det lykkedes dem at stjæle smykker, ure og kæder for cirka 100.000 kroner.

Talte gebrokkent engelsk

Til hinanden talte de to et østeuropæisk sprog, mens de talte gebrokkent engelsk når de talte til personalet i butikken.

Den ene røver er en mand, 20 - 25 år, 175 - 180 cm høj, kraftig og muskuløs. Han har blå øjne og havde en mintgrøn kasket med skygge på hovedet og en ternet blålig jakke eller skjorte og cowboybukser på, samt sorte sko.

Den anden var også en mand på cirka samme alder. Han er ca. 175 cm høj og almindelig kropsbygning. Han havde en grå og hvidternet hættetrøje og cowboybukser på, og var også iført en mintgrøn kasket.

Ingen spor af røverne

Efter røveriet løb de ud af butikken og forsvandt, og politiet har foreløbig ingen spor af de to.Se overvågningsvideoen fra butikken her:

01:24 Luk video