VIDEO: Reaktioner efter guldkampen

Det var en flok lykkelige spillere og trænere fra FC Midtjylland, som vi fangede, umiddelbart efter at guldet var blevet en realitet.

poulsensviajubel.jpg

"Vi er meeestrene, vi er mestrene, mestrene, mestrene, mestreneeeee...."

Sådan lød de knap 800 FCM-fans' hyldest til spillerne, efter at kampen i Slagelse blev fløjtet af torsdag aften.

Med kæmpestore smil på læben og lige så store ølkrus i hænderne kunne en flok glade og lettede ulve nyde titlen som guldvindere.

- Det er svært at beskrive. Det er så fedt. Det er jo det ultimative, man kan opleve som fodboldspiller at blive mester, sagde Jakob Poulsen.

Riddersholm: Jeg tænker slet ikke

Også holdets træner Glen Riddersholm havde svært ved at forstå, hvad der var sket.

- Jeg tænker egentlig slet ikke. Det er emotionelt stort, det her.

Træneren indrømmede, at han havde svært ved at finde ord efter 90 minutter på sidelinjen, som virkede usædvanligt lange og nervepirrende.

- Det er jo fantastisk, og spillerne har fortjent det. De har været suveræne hele sæsonen igennem, og det er en magtdemonstration, de har leveret. 

Se flere reaktioner fra Slagelse i videoen.

1:36