Video: Pendlere fanget i trafikkaos

Endnu en gang er pendlere mellem Viborg og Holstebro generet af vejarbejde.

110815trafikkaos.jpg

Bilister på rute 16 ved Sjørup mellem Holstebro og Viborg må væbne sig med tålmodighed. Vejarbejde skaber lange køer om morgenen og sidst på eftermiddagen.

Det er ikke første gang, pendlere mellem Holstebro og Viborg må finde sig i lange køer. I flere måneder i foråret var hovedvejen mellem Viborg og Holstebro spærret i det ene spor gennem den lille by Skave.

På det tidspunkt sagde Jens Jørgen Vennegaard fra Skave Maskinstation:

- Vi kører gennem den her vej 20-30 gange om dagen i store traktorer, og det er rigtig irriterende for os.

Denne gang er der vejarbejde på rute 16 ved Sjørup mellem Daugbjerg og frakørslen mod Vroue. Hastigheden er sat ned til 50km/t, og kun ét spor er farbart.

Vejarbejdet gik i gang den 28. juli og forventes at være færdig den 11. september.

Video fra køen tirsdag morgen:

0:53

Indslag Skave den 13. april 2015:

2:00
Hver dag må bilisterne mellem Holstebro og Viborg finde sig i lange køer ved Skave. Men vejarbejdet, som er skyld i problemerne, har månedlange udsigter.