VIDEO: Par laver "kassedyk"

Politiet efterlyser en formodet rumænsk kvinde efter en stribe tyverier - såkaldte kassedyk - i butikker i Thisted og på Mors.

KassedykOvervaag20150731.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 34-årig rumæner, efter han sammen med en nu efterlyst kvinde forsøgte at lave et såkaldt "kassedyk" hos en skomager på Nytorv i Thisted. Den 34-årige blev imidlertid løbet op af butikkens personale og vidner, der i fællesskab tilbageholdte manden til politiet ankom og kunne anholde ham kl. 16 torsdag.

Ved et grundlovsforhør i Thisted fredag, er den 34-årige varetægtsfængslet i 4 uger.

Manden har delvist erkendt tyveriet.

Efterlyser

Politiet efterlyser nu den medskyldige kvinde, som lykkedes at løbe fra stedet. Politiet formoder, at hun også er rumæner. Hun beskrives som ca. 35 år, 160-165 cm, alm. af bygning. Langt, mørkt hår opsat som hestehale, iført lyserød trøje, lyserøde bukser og hvide sko.

Parret var kørende i en sølvgrå Audi A6 på bulgarske nummerplader. Bilen er fundet på havnen i Thisted. Den er nu i politiets varetægt.

Flere tyverier på samvittigheden

Politiet sætter parret i forbindelse med flere tyverier. Et par med lignende signalement samt dengang også et barn, dreng på 5-6 år har gennemført lignende "kassedyk" i forretninger i Nykøbing Mors. Tirsdag den 28. begik de to således et lignende kassedyk hos butikken Garderoben i Algade. Der var ikke noget personale i butikken på gerningstidspunktet, men kassedykket er fanget på overvågningsbillederne.

Politiet får ikke svært ved at koble den 34.årige mand til tyveriet i Garderoben, men eftersøger altså fortsat den medskyldige kvinde.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

I videoen kan du se overvågningsbillederne, der tydeligt viser fremgangsmetoden ved tyveriet.

0:25