Video og alarm er gode beviser

En overvågningsvideo og en alarm. Det er to beviser der kan fælde to mænd for ildspåsættelse og forsikringssvindel i forbindelse med brand i lagerhal i Tjørring.

tjorringbrand001.jpg

En lagerhal i Tjørring brændte sidste år i februar. Senere fandt politiet ud af, at branden var påsat og bygningens ejer og lejer blev anholdt. 

Onsdag var anden retsdag ved retten i Herning. Her indrømmede lejeren, at han blandt andet har skrevet en halv million for meget på omsætningens størrelse i de seks uger, han nåede at sælge tøj fra lagerhallen. 

Alarm i fokus

Derudover er bygningens alarm også interessant for anklageren. Lejeren har forklaret, at han forlod lagerhallen kl. halv otte. Men ifølge vagtselskabet er alarmen sat til kl. ti minutter i otte - med lejerens personlige kode.

En overvågningsvideo fra den anden side af gaden afslører også, at der er lys i bygningen på et senere end halv otte. Så det er altså lykkedes anklageren med sine beviser at så tvivl om lejerens påstande.

Der resterer syv restdage inden der falder dom i sagen.