VIDEO: Myresluger-unge på Mors

VIDEO: Myresluger-unge på Mors

For anden gang er en lille myresluger kommet til verden i Jesperhus.

Der er glæde i Jesperhus Blomsterpark på Mors.

Parkens kæmpemyresluger Maja har fået en unge, hvilket hører til sjældenhederne i zoologiske haver i Europa.

- Myreslugeren er et truet dyr i Sydamerika, så det er en virkelig god ting at få en ny unge. Og det er anden gang det sker, så vi er meget stolte, siger dyrepasser Martin Keller.

Dyrepasserne vidste i øvrigt slet ikke, at Maja var gravid.

- Men lige pludselig lå der en lille marcipan-gris i buret sammen med Maja, siger Martin Keller.

Ungen, der endnu ikke har fået et navn, skal videre til en anden zoologisk have, når den bliver kønsmoden.

00:28 Luk video